Thisted Kommune understøtter digital læring med IntraActive Learning
07. juli 2022
Med IntraActives læringsunivers tilbyder Thisted Kommune kurser om Microsoft 365 til gavn for 4.000 medarbejdere.
I 2019 påbegyndte Thisted Kommune deres digitale transition til Microsoft 365 platformen. Som led i denne overgang skulle brugerne blandt andet skifte Skype for Business ud med Microsoft Teams, men med over 4.000 ansatte i organisationen stod det hurtigt klart for IT-afdelingen, at projektet ville blive en større adoptionsopgave.
Derfor så kommunen sig om efter en løsning, der kunne støtte medarbejderne i deres transition til den nye moderne digitale arbejdsplads og i særdeleshed det nye værktøj Microsoft Teams.
“Vi kendte ikke meget til Microsoft Teams og skulle slukke for Skype. I den situation var det rart at kunne tilbyde en færdig læringsløsning, der kunne få vores mange medarbejdere godt i gang med det nye værktøj”
Lene Kjær Holst, Sektionsleder, Digitalisering
Virtuel læring med løbende opdateringer
Valget er faldet på IntraActive Learnings digitale læringsunivers. Her vil medarbejderne kunne forbedre deres generelle kompetencer indenfor Microsoft 365 universet, samtidig med at de gennem specifikke kurser vil kunne blive fortrolige med Microsoft Teams. E-læringskurserne har betydet, at ibrugtagningen af Teams er forløbet mere gnidningsfrit, hvilket stadig kommer til udtryk den dag i dag, hvor kurserne om Teams topper listerne over de mest brugte kurser.
Ifølge Lars Byrielsen, Digitaliseringskonsulent hos Thisted Kommune, har IntraActive Learning flere fordele, der passer til kommunens behov:
“Det er vigtigt for os, at kursusmaterialet er lettilgængeligt, hurtigt at benytte og udbydes på dansk. IntraActive Learnings univers er bygget op af forskellige kurser med korte videoer, og de kan både bruges til at danne sig et hurtigt overblik eller for at forstå noget helt konkret, og det har vi gode erfaringer med.”
Derudover peger Lars Byrielsen på, at træningsmaterialet altid er opdateret i forhold til seneste software opdateringer i Microsoft 365.
Kundenetværket samler inspiration og information
Ud over løbende opdateringer af kursusportalens indhold, tilbydes alle IntraActives kunder at være med i et netværk med adgang til værktøjer og informationskilder. For Lars Byrielsen er den løbende sparring og muligheden for at blive opdateret på fejlrettelser og produktopdateringer en ekstra service, der tilfører stor værdi:
“Jeg modtager altid kvalificerede svar fra produktteamet på de spørgsmål, jeg stiller på Yammer, og jeg tjekker grupperne derinde flere gange om ugen for opdateringer og inspiration” Lars explains. “Også Fellowminds månedlige webinar ”Microsoft 365 Update” Jeg har ikke altid tid til at sætte mig ind i de mange opdateringer, der kommer fra Microsofts side, så at kunne prioritere jeres webinar i bare 30 minutter hver måned, er den perfekte måde for mig til at danne mig et overblik.”
Som led i sit arbejde med at udbrede Microsoft 365’s værktøjer i organisationen, tager Lars Byrielsen rundt i kommunens forskellige afdelinger og afholder inspirationskurser. Her oplever han positiv respons fra medarbejderne, når samtalen falder på kurserne i IntraActive læringsunivers. Og det er især fleksibiliteten og tilgængeligheden af portalen, der fremhæves:
“Det er et stort plus for de ansatte, at de i deres daglige arbejde kan nøjes med at se en enkelt video eller to på det tidspunkt på dagen, der passer dem bedst. Desuden glæder det mange, at kursusportalen nu også er blevet tilgængelig i Teams som en app, hvilket gør at de lettere kan lokalisere den og i højere grad husker, at IntraActive Learning er en service vi udbyder.”
Lars Byrielsen
“Vi kendte ikke meget til Microsoft Teams og skulle slukke for Skype. I den situation var det rart at kunne tilbyde en færdig læringsløsning, der kunne få vores mange medarbejdere godt i gang med det nye værktøj.”
“Det er et stort plus for de ansatte, at de i deres daglige arbejde kan nøjes med at se en enkelt video eller to på det tidspunkt på dagen, der passer dem bedst. Desuden glæder det mange, at kursusportalen nu også er blevet tilgængelig i Teams som en app, hvilket gør at de lettere kan lokalisere den og i højere grad husker, at IntraActive Learning er en service vi udbyder.”
Lignende nyheder