Nu findes IntraActive Learning direkte i Microsoft Teams

14. oktober 2022

Nu kan du gøre det nemmere for dine medarbejdere at tilegne sig nye kompetencer

Det kan være svært for dine medarbejdere at skabe plads i hverdagen til at tage det kursus, der gør dem skarpere i SharePoint, når de samtidig skal klare deres almindelige arbejde. Men nu kan du gøre det meget lettere for dem. IntraActive Learning er netop lanceret som en app i Microsoft Teams, så kurserne altid er lige indenfor rækkevidde.

Nu kan du og dine medarbejdere downloade IntraActive Learning i Microsoft Teams, så læringsplatformen altid er tilgængelig i venstremenuen. I skal ikke længere lede efter gamle links i mail og chat, for at finde det der gode kursus med tips til genveje i PowerPoint. Nu kan alle kurser findes direkte i Microsoft Teams.

Gør app'en unik for jeres organisation

Ikke nok med det, så kan I selv navngive app’en så den giver mest mulig mening for jeres kolleger. Det er nok ikke alle i jeres organisation, der ved første øjekast ved, hvad IntraActive Learning er, derimod er ”Virksomhedens Kursuscenter” straks langt mere overskueligt.

App’en i Microsoft Teams kan også udstyres med det ikon, der passer ind i jeres Teams univers og i dine brugeres systemforståelse.


Download app’en i dag

Det er gratis for eksisterende kunder og kræver ingen licens.

IntraActive Learning er en læringsportal til dig, der vil gøre det let at lære nyt om Microsoft Office-pakken eller til dig, der savner et værktøj til at oprette jeres egne kurser.

Lignende nyheder