TV 2 løfter intern kommunikation på tværs af Danmark

27. oktober 2022

TV 2 Danmarks nye intranet er blevet en del af alle TV 2 medarbejdernes hverdag på tværs af landet.

TV 2 DANMARK © (copyright TV 2)

I snart et år har TV 2 brugt deres nye intranet, Intra. Intras positive indflydelse på organisationen er allerede nu til at mærke og føle på.

Tidligere blev store dele af medarbejderstaben tabt på gulvet, da det gamle og forældede intranet krævede at man loggede på via en VPN (virtuelt privat netværk). Det var ikke noget problem for de medarbejdere, der sidder på TV 2s hovedkontorer på Kvægtorvet og Teglholmen, men en stor del af TV 2s journalister er spredt ud over hele landet og for dem var VPN’en en ren hovedpine.

Intra har nu elimineret behovet for VPN og er lige så let at komme på, som en almindelig hjemmeside, så længe man er en del af TV 2. Det nye intranet er nemlig baseret på Microsofts SharePoint Online og IntraActive Intranet, der er leveret af Fellowmind.

"Intra er blevet vores fælles kommunikationsplatform på tværs af landet. Det har gjort det let at dele vigtig viden på tværs, oppefra og ned, og også mellem kolleger."
Julie Misser
KOMMUNIKATIONSRÅDGIVER OG INTRANETANSVARLIG PÅ TV 2

Et velstyret og velsmurt projekt

Da TV 2 startede intranetprojektet op, faldt valget af leverandør på Fellowmind. Processen har været kendetegnet af moderne digitale samarbejdsformer, og kun én gang har projektdeltagerne fra TV 2 og Fellowmind mødt hinanden fysisk. Resten af møderne har fundet sted på Microsoft Teams. Samtidig har Fellowminds store erfaring med intranetleverancer gjort, at projektet har fulgt tidsplanen fra start til slut.

"Hele forløbet har været rigtig godt og struktureret. Den stærke projektledelse fra Fellowmind har gjort, at fremdriften hele tiden har været som ønsket."
Julie Misser
KOMMUNIKATIONSRÅDGIVER OG INTRANETANSVARLIG PÅ TV 2

Brugeren i højsædet

I Fellowmind ved vi, at brugerne skal inddrages allerede imens det nye intranet bliver bygget. Derfor fik hele TV 2s medarbejderstab mulighed for at teste den kommende navigation. Resultatet blev, at den endelige navigation på Intra er så brugervenlig og overskuelig, at medarbejderne let kan finde rundt i TV 2s omfattende videnbank.

"Målet med Intra var at løfte den interne kommunikation i TV 2 og få alle medarbejderne med, og det er vi kommet i mål med. Vi har opnået vores KPI for månedlige besøg og medarbejderne ved, at de vigtige nyheder er på Intra."
Julie Misser
KOMMUNIKATIONSRÅDGIVER OG INTRANETANSVARLIG PÅ TV 2

Intras store succes er ikke en tilfældighed. TV 2 har fra starten af haft høje ambitioner for deres nye intranet og det kræver at organisationen føler et ejerskab for platformen og at indholdet ikke sander til.

Hver afdeling på TV 2 har en intranetredaktør og vi samarbejder løbende for at få alle sider til at være opdaterede og indbydende. Vi får da også løbende ros for det flotte layout og den store brugervenlighed.” fortæller Julie Misser. 

Intra er en omfattende vidensplatform og et centralt element i TV 2s interne kommunikation, men man kommer ikke udenom at dets mest brugte funktioner også er nogle af de mest enkle.

"Intra er en del af alle TV 2 medarbejdernes hverdag. Det er her de kan følge med i, hvad der rør sig, skrive nyheder eller sælge koncertbilletter. Men vigtigst af alt så er det også her de finder kantinemenuen og telefonbogen, og det er populært."
Julie Misser
KOMMUNIKATIONSRÅDGIVER OG INTRANETANSVARLIG PÅ TV 2

Udfyld kontaktformularen her, hvis du vil høre om dine muligheder for en tilsvarende digital løsning

Lignende nyheder