e-Boks tænker ud af boksen med nyt moderne intranet
20. februar 2020
e-Boks er gået live med deres nye intranet 'BOKSY'. Boksy giver medarbejderne mulighed for at følge med i virksomheden både fagligt og socialt.
e-Boks brugte i forvejen adskilte SharePoint Teamsites som en intranet-løsning, men navigationen var ikke brugervenlig og det var svært at finde korrekt indhold. Derudover var det et stort behov for et samlet sted til formel kommunikation.
BOKSY
Formålet med det nye BOKSY var derfor at skabe en platform, der giver den enkelte bruger et overblik over afdeling- og teamsites. Et intranet, der er let og intuitivt at navigere i, med nem adgang til de mest anvendte digitale platforme. Yderligere ønskede e-Boks en ”social wall”, hvor alle kan bidrage med stort og småt, og ledelsen ville have et sted til ledelsesmæssig kommunikation som f.eks. nyheder og løbende KPI´er.
Løsningen er et moderne IntraActive Intranet baseret på SharePoint og Office 365. Intranettet indeholder bl.a. nyheder, events og ”social wall”. Indholdsmæssigt består BOKSY primært af indhold fra eksisterende sites som ved hjælp af en ny brugervenlig navigationsstruktur er samlet i ét intranet. e-Boks har selvfølgelig også taget IntraActive Mobile app i brug til både nyheder og social wall.
Lignende nyheder