TITAN Containers forener virksomheden med nyt intranet
28. februar 2025
Med implementeringen af deres nye intranet har TITAN Containers åbnet op for kommunikation og videndeling på tværs af internationale afdelinger
TITAN Containers A/S er verdens største privatejede virksomhed inden for containere til opbevaring. Med hovedsæde i Taastrup og tilstedeværelse i mere end 90 lande, har de et stort behov for åbne kommunikationsveje på tværs af geografiske grænser og tidszoner. Med IntraActive har TITAN Containers fået et moderne intranet, som har elimineret irriterende mails og skabt nye muligheder for videndeling.
Derfor faldt valget på IntraActive
Da TITAN Containers besluttede at tiden var inde til at etablere et intranet, tog Rasmus Nørgaard, Group CMO, kontakt til flere danske leverandører af SharePoint-baserede intranetløsninger. Heriblandt var Fellowmind, som udvikler og leverer IntraActive Intranet.
Få uger fra salg til go-live
Efter valget af IntraActive gik der få uger til det endelige intranet var implementeret og kunne gå live.
“Jeg var imponeret over hele processen fra henvendelse via formular, til kontrakt, til leverance. Fellowminds team har ageret meget professionelt og været yderst hjælpsomme,” udtaler Rasmus Nørgaard, Group CMO.
Fra det første opstartsmøde til intranettets lancering gik der 3 uger.
TITAN Containers’ store geografiske spredning betyder, at der bl.a. kan komme tidszoner og sprogforskelle i vejen for den åbne kommunikation. Med IntraActive Intranets funktioner har TITAN Containers fundet løsninger på begge de udfordringer. Alle nyheder indeholder en automatiseret oversættelsesfunktion og intranettet viser, hvilke lokale helligdage, der er på tværs af TITAN Containers’ kontorer.
Ved at bruge den indbyggede notifikationsfunktion til både Teams og mobilapp, kan alle intranettets brugere få besked, når der er vigtigt nyt på intranettet.
Nemt at dele succeshistorier
Medarbejderne i TITAN Containers har taget rigtig godt imod deres nye samarbejdsplatform.
Den succesfulde implementering af IntraActive intranetløsningen har ikke blot forbedret virksomhedens interne kommunikation, men også styrket samarbejdet og vidensdelingen på tværs af virksomhedens globale afdelinger.
Udfyld kontaktformularen her, hvis du vil høre om dine muligheder for en tilsvarende digital løsning
Lignende nyheder