Teams Templates – nøglen til struktur og oprydning i Microsoft Teams

Microsoft Teams skal gøre samarbejde nemmere, men uden faste rammer ender mange organisationer med et Teams‑miljø, der føles uoverskueligt. Ét projekt‑Team ser ud på én måde, et andet er bygget helt anderledes, og ingen ved helt, hvor filer, planer eller beslutninger egentlig hører hjemme.

Når hvert Team oprettes fra bunden uden fælles rammer og governance-principper, opstår der hurtigt stor variation i struktur og opsætning. Det gør ikke bare samarbejdet sværere, men øger også behovet for løbende oprydning for at undgå sprawl i Microsoft Teams.

Her spiller Teams skabeloner en central rolle i at understøtte governance fra start.

Hvorfor Teams-skabeloner skaber orden i Microsoft Teams

Hver gang der oprettes et Team, skal brugerne tage stilling til en række valg, som i praksis har stor betydning for struktur og governance:

  • Hvilke kanaler, der skal være
  • Hvordan mapper, skal struktureres
  • Hvilke faner, der skal vises
  • Hvilke apps, der skal kobles på

Uden fælles standarder og governance-rammer, kan det hurtigt skabe stor variation i Teams strukturen. Det gør det svært at skabe en genkendelig oplevelse på tværs af Teams og udfordrer både overblik, ansvar og styring. For brugerne betyder det mere tid brugt på at lede efter indhold, og for organisationen betyder det mindre kontrol og svagere governance.

Et fælles udgangspunkt for samarbejde og governance

Teams skabeloner skaber et fælles fundament. De sikrer, at Teams bliver oprettet med en gennemtænkt struktur, som understøtter både samarbejde og governance fra dag ét. Det giver blandt andet:

  • Ensartede Teams, hvor projekter og afdelinger er bygget op efter samme governance-principper
  • Hurtigere opstart, fordi nye Teams er klar fra start uden manuel opsætning
  • Bedre governance gennem standardisering af struktur og indhold
  • Nemmere onboarding, hvor nye medarbejdere møder samme Teams struktur og arbejdsgange hver gang

Resultatet er mere struktur i Microsoft Teams og et markant mindre behov for efterfølgende oprydning og genopretning af governance.

Hvad bør en god Teams-skabelon indeholde?

En effektiv Teams‑skabelon handler ikke om at begrænse brugerne, men om at give dem et solidt fundament. En god skabelon indeholder typisk foruddefinerede kanaler med klare formål, en tydelig mappestruktur og relevante faner.

Samlet set skaber Teams-skabelonerne en grundlæggende Teams struktur, som medarbejdere hurtigt lærer at genkende, og som samtidig gør det nemmere for organisationen at fastholde orden, ejerskab og governance over tid.

3 eksempler på gode Teams-skabeloner, der virker i praksis

Projektskabelon

En Teams-skabelon til projekter kan oprettes med faste kanaler til styring, leverancer og møder, så planlægning og status er tilgængelig fra start. Det giver et hurtigt overblik og sikrer, at samarbejdet ikke drukner i ad hoc‑løsninger.

Afdelingsskabelon

I et afdelingsteam kan en Teams-skabelon understøtte den daglige drift med klare kanaler til information, opgaver og videndeling samt faste faner til f.eks. årshjul og mødemateriale.

HR-onboarding

Ved HR‑onboarding kan en Teams‑skabelon sikre, at alle nye medarbejdere møder den samme struktur med tjeklister, introduktionsmateriale og relevante informationer samlet ét sted. Det skaber både tryghed, og sparer samtidig tid for både HR og den nye medarbejder.

Native templates vs. IntraActive Templates

Microsoft tilbyder i dag en række indbyggede Teams templates, som kan fungere som et godt udgangspunkt. De hjælper med den indledende opsætning af kanaler og apps, men rækker sjældent hele vejen, hvis målet er vedvarende struktur, klare roller og solid governance, i takt med at Teams‑miljøet vokser.

Hvis ønsket er ensartethed på tværs af organisationen, automatiseret navngivning, tydelig rolle- og ejerfordeling, metadata og færre manuelle beslutninger, bliver governance‑baserede Teams-skabeloner et stærkere valg. Med løsninger som IntraActive Templates kan skabeloner kobles direkte til governance-processer for navngivning, ejerskab og livscyklusstyring, så strukturen ikke kun oprettes korrekt, men også styres og bevares over tid.

Forskellen ligger derfor ikke kun i opsætningen af Teams, men i evnen til løbende at fastholde governance, struktur og overblik i hverdagen.

Teams skabeloner som fundament for struktur i Microsoft Teams

Teams-skabeloner er en af de mest undervurderede måder at skabe orden og overblik i Microsoft Teams på. De reducerer rod, minimerer behovet for oprydning i Teams og giver medarbejdere en mere genkendelig og effektiv arbejdsflade.

Når Teams skabeloner kombineres med governance, bliver de et fælles udgangspunkt, som sikrer klare rammer for et velfungerende Teams-miljø.

Vil du høre mere om, hvordan IntraActive Governance kan hjælpe med at skabe struktur og overblik i Microsoft Teams?

Vi tager gerne en uforpligtende snak

More insights & cases