Sæt træning i system med en læringsportal

31-08-2018 Et nyt intranet er ofte en del af en bredere opgradering af en moderne digital arbejdsplads. Mange gange spiller intranettet tilmed en nøglerolle da det er stedet at kommunikere til alle medarbejdere om de mange nye digitale muligheder – men hvordan sikres træning i alle de andre værktøjer?

Hvis en it-platform som et intranet ikke benyttes, er det lig med tabt værdi. Hvis ikke de øvrige smarte værktøjer, der udgør en medarbejders digitale arbejdsplads, benyttes – ja så giver de ej heller værdi. Det er derfor adoption er så essentielt. En helt central del af en succesfuld adoption er at tilbyde den rette træning, overfor de rette medarbejdere, på rette tid – og ja, med rette niveau. Og det er langt lettere at beskrive end at udføre; men der findes effektive måder, der kan støtte op omkring træning. Også i stor skala.

I mellemstore og større organisationer er det en enorm og, hånden på hjertet, ofte uoverskuelig opgave at træne alle medarbejdere i nye værktøjer. Skal det gøres med trænere, der er fysisk til stede i klassiske træningssessioner, bliver det hurtigt en stor og ressourcekrævende opgave. Derfor har vi sat træningen i system på en digital læringsplatform.

Med en læringsplatform kan man nemt dele og distribuere træning og ramme medarbejderne når de har tid og behov. Nogle vil have det skal gå langsomt og høre budskabet 3-4 gange, andre har mere fart på og skal bare se det en enkelt gang. Nu kan vi ramme begge – og lade den enkelte selv bestemme hvor og hvornår.

Effektiv træning skal ofte ”pakkes ind”

Baseret på vores erfaring med at implementere intranet og andre digitale værktøjer ved vi, at hvis træning skal være rigtigt effektiv skal den integreres i eksisterende udrulningskampagner og arbejdsprocesser. De kampagner og processer skal gerne besvare ”Hvorfor skal jeg bruge dette værktøj” og ”Hvornår skal jeg bruge dette værktøj”. Når først dette er etableret har medarbejderen langt lettere ved at få det fulde udbytte af et kursus – og kurset kan alene fokusere på at sikre et kompetenceløft – da brugeren nu ved, hvorfor de skal lære værktøjet at kende.

En læringsportal står ikke altid alene

Når først rammerne omkring en træning er på plads kan man bruge en læringsportal som et enkeltstående træningstilbud – men for størst og hurtigst effekt – og mindst mulig modstand i organisationen - kan en digital læringsportal bruges i samspil med traditionel klassisk undervisning - både før og efter. På den måde kan man lave blended learning og have kortere (og mindre ressourcekrævende) klassisk træning på et højere niveau. Læringsplatformen klarer resten.

Se mere

I quick talken til højre fortæller leder af teamet bag læringsplatformen Lasse Skjelmose mere om, hvorfor man med fordel kan sætte træning i system, og giver 3 gode tips til hvordan man får det største udbytte af en sådan portal.

Læs mere om læringsportalen her

 

 

IntraActive Quick Talk: Læringsportal - sæt læring i system: