Hvilke muligheder giver Microsoft VIVA

18-03-2021 Interview med IntraActive teamet om Microsoft VIVA og hvilke perspektiver, der er med de nye VIVA moduler

Microsoft VIVA er det hotte emne lige nu indenfor samarbejds- og videndelingsløsninger. Microsoft VIVA er en del af Microsoft 365 platformen. Microsoft har selv kommunikeret at VIVA er det første produkt fra Microsoft, som er udviklet under en pandemi med alle medarbejdere arbejdende hjemmefra.

Jeg, Peter Gøtterup har sat 3 gode kollegaer, Lasse, Helle og Niels fra IntraActive teamet stævne for at høre, hvordan de ser på Microsoft VIVA og hvordan det vil påvirke den digitale arbejdsplads i Microsoft 365, en platform som vi i IntraActive teamet leverer løsninger og produkter til.


Lasse Skjelmose (Product Owner), Helle Scweers (Product Owner), Niels Brinch (Product Development Manager) og Peter Gøtterup

 

Peter: Lasse, hvad er det, der kommer med Microsoft VIVA her i 2021?

Lasse: VIVA er flere ting eller funktionelle moduler, og det kan skabe lidt forvirring. VIVA er altså ikke kun en ting, så vi skal nok kalde de enkelte moduler ved navn, når vi omtaler dem, så lad mig opliste herunder.

VIVA er

  • Connections - Til kommunikation og kultur
  • Insights - Målepunkter ift. personlig produktivitet og sundhedstilstand
  • Topics - Til viden, dvs. en vidensløsning baseret på det I allerede har
  • Learning - Der er ja, en læringsløsning til Teams.

Vi regner med, at der kommer en masse nye features i disse nye Teams Apps de kommende måneder.


Peter: Niels, Microsoft VIVA understøtter EXP eller Employee Experience, men hvordan skal man forstå dette begreb?

Niels: Det er den måde medarbejderen oplever at være del af en organisation og i takt med at færre af os tager ind på et fælles kontor med et logo på væggen, er det blevet endnu vigtigere at have andre måder at signalere overfor medarbejderen, hvad det er for en virksomhed de er en del af. Det inkluderer både on-boarding og off-boarding og alt derimellem og en rigtig vigtig del af det, er de nyheder som virksomheden løbende deler, hvor de kan fortælle om deres sejre og succeser samt andre gode historier, som kan gøre medarbejderne glade for at være del af en rejse. Så det er noget med kultur og værdier og ikke mindst loyalitet.

 

Peter: Helle, hvilke områder ser du som de mest interessante og hvordan påvirker det vores Microsoft 365 kunder?

Helle: Qua min egen interesse i kommunikation og videndeling synes jeg, de mest interessante områder er Connections og Topics. Måske særligt Connections, som ikke kræver en ekstra licens og automatisk bliver en del af kundens løsning. Connections er omtalt som en kærligshedsbarn mellem SharePoint og Yammer og tanken er, at brugeren får en personlig og virksomhedsbranded strøm af nyheder og informationer præsenteret i en app i Teams.

Connections er Microsofts forsøg på at skabe én indgang til den digitale arbejdsplads, hvor brugeren kan holde sig opdateret på al kommunikation og værktøjer ét sted. Nu har jeg endnu ikke haft fingrene i Connections, så hvordan det påvirker vores Microsoft 365 kunder er lidt tidligt at sige. Jeg er spændt på, hvordan slutbrugeroplevelsen vil være. Om det bliver et overload af informationer eller om det virkelig er spot-on relevant. Derudover er jeg også spændt på, om man som organisation føler sig tryg ved at de vigtige informationer rent faktisk når ud, fordi hvert dashboard ser forskelligt ud for den enkelte bruger. Så der vil nok være noget kontrol, der går tabt.

 

Peter: Hvis man ikke bruger Yammer hvad så, hvor er kærligheden så henne?

Helle: En organisation skal bruge Yammer, fordi de ser en værdi i at få en videndelingsplatform, men man kan godt bruge Connections uden at bruge Yammer!

 

Peter: Hvordan påvirker Connections vores IntraActive kunder?

Helle: Hvis kundernes brugere er meget i Teams er det helt klart relevant, men det kræver at man har et godt Intranet og her en vis mængde af nyheder og posts i Yammer! Det er vigtigt at sige, at nyhedsfeedet er et feed, der er styret af nogle algoritmer og en Intranet Manager mister måske kontrollen her.

 

Peter: Lasse, hvem er Microsoft VIVA rettet mod, er det alle typer virksomheder? 

Lasse: Det nemme er at sige, at VIVA er til store virksomheder, men reelt set er VIVA flere forskellige ting og kan sagtens skabe stor værdi for alle størrelse af organisationer. Men ud fra hvad vi har set indtil videre, mener jeg at VIVA er oplagt til dem, der allerede er godt i gang med at bruge Microsoft 365, eksempelvis har et Intranet på SharePoint Online og taget Yammer, Outlook og Teams i brug. Hvis du allerede er her, så kan VIVA modulerne give dig mere værdi og nye muligheder - og flere af elementerne koster ikke ekstra; så hvorfor ikke bare prøve det af?

 

Peter: Niels, hvad er der af nye teknologier i spil med Microsoft VIVA og er der noget der er specielt interessant?

Niels: VIVA er en ny måde at pakke de samme ting ind på. Der indgår som sådan ikke nogen nye teknologier i VIVA, men det består af nogle af de teknologier fra Microsoft 365-platformen, som det måske ikke er så mange, der kender til endnu.

VIVA Connection er f.eks. bare et SharePoint Home Site. Det nyeste er nok VIVA Topics, som består af den teknologi, som kommer ud af Project Cortex. Viva Topics er et vidensstyringssystem, der indsamler informationer (personer, dokumenter og forbindelser) på emnesider ved hjælp af AI og manuel kuration. Det er således muligt at klassificere indhold og det tror jeg er en interessant løsning til virksomheder, som har meget indhold. Vi i IntraActive teamet fokuserer jo i vores produktudvikling på at lette indholdsskabelsen og -vedligeholdelsen af indhold og her vil klassificering af indhold ovenpå være rigtig spændende og interessant at se i aktion. En del organisationer har dog nok ikke det luksusproblem, at de har for meget indhold og VIVA Topics er også halvdyrt, så det er nok ikke noget alle organisationer har nytte af at tage i brug.

 

Peter: Helle, hvilken betydning får Microsoft VIVA for vores IntraActive produkter?

Helle: Vi skal holde rigtig meget øje med VIVA modulerne fordi de selvfølgelig er inde på vores banehalvdel. Især Connections og Learning taler jo direkte ind i IntraActive Intranet og IntraActive Learning. Vi skal sikre at vi spiller godt sammen med VIVA, så vores kunder ikke skal fravælge IntraActive eller VIVA, men at VIVA og IntraActive sammen skaber mere værdi. Og så skal vi holde fokus på at levere indenfor de områder, hvor Microsoft stadig ikke leverer: Kontrol, Governance og Indholdsskabelse, som er det vi har fokus på i vores 3 produkter, IntraActive Intranet, IntraActive Learning og IntraActive Governance!

 

Peter: Tak Lasse, Helle og Niels for jeres input om Microsoft VIVA. Jeg synes, at vi kan konkludere, at VIVA modulerne ser rigtig interessante ud, og at de giver vores kunder en række nye muligheder, som de bør undersøge og afprøve. Ligeledes arbejder vi i IntraActive teamet allerede på at spille med på den rejse Microsoft VIVA udstikker, hvor den digitale arbejdsplads er inde i Microsoft Teams og det er her vi med vores IntraActive produkter skal møde brugerne!