Danske Familieadvokater har fået en moderne medlemsportal

16. juni 2020

Da Danske Familieadvokater skulle have en ny medlemsportal ville de sikre sig, at den blev moderne og tidssvarende. Valget faldt derfor på IntraActive Intranet som teknologi.

Danske Familieadvokater (DFA) stod for nyligt overfor en modernisering af deres medlemsportal. I stedet for at arbejde videre med den eksisterende løsning ønskede DFA at ”kaste bolden op i luften”, tænke nyt, og bygge en ny portal med tidssvarende funktionalitet og på en tidssvarende teknologi.

Portalen er et samlingspunkt for DFA’s medlemmer, og fungerer som et intranet med generelle nyheder, nyheder fra formanden, adressebog, høringssvar, afgørelser, domme og pressemeddelelser, samt som en faglig dialogplatform for medlemmerne. Sidst, men ikke mindst, så indeholder medlemsportalen en kalender for DFA-arrangementer og kurser, samt mulighed for samling af kursusmateriale.

Medlemsportalen er baseret på SharePoint Online, Yammer og IntraActive Intranet, og medlemsportalen er ligeledes tilgængelig for medlemmerne via IntraActives mobil app. Der har været et særligt fokus på at gøre Medlemsportalen tilgængelig og brugervenlig for de mange eksterne medlemmer.

Med IntraActive har DFA nu fået en moderne medlemsportal, der binder medlemmerne bedre sammen, og samtidigt understøtter den løbende dialog og vidensdeling i foreningen.

”Vi har med løsningen fra IntraActive fået en moderne medlemsportal, der understøtter den løbende vidensdeling og samtidig gør det let at inddrage foreningens medlemmer.”
Lisbeth Darling Wegener
Danske Familieadvokater/Advokat hos Ret&Råd Slagelse - Thurø Wegener Advokatanpartsselskab

Lignende nyheder