Adoption på intranettet

07-06-2018 Nye systemer betyder nye vaner, hvilket automatisk skaber modstand i organisationen. Så selvom du glæder dig til at præsentere det nye intranet for dine kollegaer, er det ikke sikkert at de glæder sig til at forholde sig til nye måder at gøre tingene på. Derfor er det yderst vigtigt, at en intranetlancering går hånd i hånd med adoption.

Adoption, i IT sammenhænge, er den indsats man laver for at sikre, at ens brugere tager et nyt system, en ny funktion eller en helt ny intranetplatform til sig. Hvis man bare trykker på knappen og sætter systemet i verden, uden en plan for adoption, risikerer man at brugerne er både uvidende om og imod den nye ændring. Men hvis man derimod har lavet en klar plan og igangsat diverse aktiviteter, kan man hurtigt få hele organisationen om bord på ændringen og ligefrem få dem til at tage den til sig.

Adoption kan understøttes af:
En kommunikationsplan
Her planlægges hvem der skal kommunikeres med, hvordan og om hvad. Den rigtige kommunikation kan sikre, at hele organisationen, fra helt almindelig bruger til højtstående leder, støtter op om det nye intranet og kan se værdien i det.

Merchandise
Hvis kontorlandskabet pludselig inkluderer en papfigur, en plakat, eller nye musemåtter på alle skriveborde, får alle øjnene op for at noget nyt er på vej. En af vores kunder har haft succes med at lægge en cupcake og seddel på alle skriveborde. På sedlen stod få detaljer om det nye intranet, og information om, hvem man kunne kontakte, hvis man ville vide mere, mens kagen sikrede øget velvilje til den nye platform. 

Træning
Uden god træning kan man stå med et intranet ingen forstår at bruge; selv ikke redaktørerne, som netop skal komme med det indhold, der holder intranettet i live. Træning kan gøres på et hav af forskellige måder. Vigtigst er det rette tidspunkt, og at man målretter undervisningen til lige præcis det, der skal arbejdes i. 

Se mere 
I quick talk videoen til højre fortæller vores forretningskonsulent Pernille Bernth mere om adoption på intranettet, og giver 3 gode tips til, hvad man skal have med i ethvert adoption forløb.

 

Video: