Viva Learning – Den hurtige vej til jeres eget træningsakademi i Microsoft 365

20. juni 2023

Har I svært ved at finde den rette læringsplatform når I skal levere intern træning, så giv Viva Learning et forsøg. Viva Learning er brugervenligt, koster ikke ekstra og er bygget ind i Teams, så der er mange fordele, men...

De fleste, der har arbejdet med Microsoft 365-platformen de seneste par år, har sikkert hørt om Microsoft Viva. Viva er flere forskellige ting og det kan gøre det svært at regne ud, hvad det kan bruges til og hvordan det kan skabe værdi for en helt almindelig dansk organisation. Vi forstår at spørgsmålene kan være flere end svarerne, men vil her prøve at beskrive en lille del af Viva-suiten: Viva Learning – og hvilken værdi Viva Learning kan skabe.

Som navnet mere end antyder, så kan Viva Learning hjælpe med at levere træning til en organisation. Træning kan betyde mange ting, men i Viva Learning er det træning som leveres i eksisterende e-læringskurser (tænk en genre som ”LinkedIn Learning”) og jeres eget materiale i form af dokumenter og filer (Word, PowerPoint, Excel og video). I praksis betyder det, at I med Viva Learning har muligheden for at opbygge jeres eget træningsakademi med eget indhold – og levere denne træning direkte til jeres kolleger via Teams.

2 versioner af Viva Learning: Hvad koster det?

Viva Learning kommer i 2 versioner. En der ikke koster ekstra (vi var fristet til at skrive gratis, men der er jo allerede betalt for Microsoft 365, så helt gratis er det ikke) – og en Premium version, der koster ekstra. Den første version kaldes den ”indbyggede version” – og i resten af artiklen her holdes fokus på den indbyggede version, da det er det mest relevante sted at starte for danske organisationer.

En simpel illustration af hvilke kernefunktioner der er med i de forskellige Viva Versioner

Viva Learnings funktioner

Med Viva Learning kan du afspille, dele og tilgå læring direkte i Microsoft Teams. Det betyder, at du slipper for at logge ind og huske endnu et brugernavn og password. I en travl hverdag, hvor man i forvejen bruger Teams, betyder det at det er nemt at få ny viden og kompetencer.

Content is king – som altid

Når Du sætter Viva Learning op til dine kolleger, dvs. tilføjer app’en i Teams, så er der indbygget mere end 100 færdige kurser i læringsuniverset. Det offentlige MS Learn og Microsoft 365 Tranings er derinde og LinkedIn Learning (der i parentes bemærket er ejet af Microsoft) har også leveret mere end 100 kurser ind på platformen – helt gratis. Men, desværre er der ikke noget standard-indhold på dansk…

Viva Learning med eksempler på standardkurser fra LinkedIn og Microsoft – desværre findes der ikke indhold på dansk

Virksomheder med et højt niveau af engelsk, som ikke skal bruge andet end standardkurserne, kan tage Viva Learning i brug med det samme. Prøv det af.

De fleste danske organisationer har dog behov for både noget mere og noget andet – og her kan Viva Learning hjælpe, da det også kan indeholde og afspille ”eget indhold” – det kræver blot lidt SharePoint viden, en smule tålmodighed og naturligvis værdiskabende og relevant indhold i øjenhøjde. Som altid – Content is King.

I videoen herunder, viser vi Viva Learning fra en slutbrugers perspektiv. I eksemplet er der lagt indhold ind af virksomheden selv, på det rigtige sprog.

Kom videre med Viva Learning

Vi kan hjælpe dig godt i gang med opsætning af Viva Learning således, at du selv kan danne, levere og opdatere dit eget materiale som i videoen overfor.

Vi har også kurser klar i Microsoft 365 på dansk – lige til at afspille i Viva Learning. Skal jeres kolleger blive bedre til Planner? Skal projektteamet skærpe deres SharePoint-færdigheder? Skal alle tage flere dele af Microsoft Teams i brug? Vi kan hjælpe – nu også i Viva Learning.

Skriv til Lasse Skjelmose hvis du vil høre mere om dine muligheder.

Andre muligheder for at holde dig opdateret

Vi holder løbende updates på nye muligheder og funktioner til Microsoft 365. Viva Learning bliver omtalt i vores M365 Updates og SharePoint Updates.

Lignende nyheder